Jeg er supervisor og tilbyder gruppesupervision i København og Københavns-området enten på arbejdspladsen eller i vores lokaler i hjertet af København. Jeg tilbyder også individuel supervision og faglig sparring eller coaching.

Min målgruppe er fagpersoner, der arbejder med mennesker fx socialrådgivere, lærere, pædagoger, studievejledere, sagsbehandlere, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, hjemmehjælpere, akademikere, plejefamilier m.fl.

Jeg er uddannet supervisor og har haft grupper i snart 10 år. Jeg er oprindeligt uddannet socialrådgiver og har siden efteruddannet mig inden for undervisning, terapi og supervision. Du kan se mere om min baggrund og mine uddannelser i mit CV.

Du er meget velkommen til at kontakte mig angående supervisionsforløb. Jeg vægter at metode, struktur og indhold for supervisionssessionerne aftales og udvikles i nært samarbejde med gruppen, sådan at forløbet giver god mulighed for faglig udvikling i en både tryg og udviklende gruppe.

Nedenfor kan du læse ganske kort om nogle af de metoder og tilgange som jeg anvender: Narrativ supervision, Systemisk supervision, Kognitiv supervision, Løsningsfokuseret supervision ... og endelig Kreativ supervision. Typisk anvendes en bestemt tilgang ved starten af et supervisionsforløb, og med tiden åbnes der op for at bringe nye tilgange og metoder i spil.

Supervisionen kan være individuel eller i gruppe - eller evt. et tilbud om begge dele. Ved gruppesupervision er der en særlig mulighed for at forstå mere om sig selv og sin faglige praksis i mødet med andre (kollegaer eller andre fagpersoner). Individuel supervision kan være givtigt, når der er specifikke emner i ens praksis, som enten er personlige - eller som er så specielle, at de ikke opleves som vedkommende af resten af gruppen.

Supervisionen kan kombineres med undervisning. Se mere under supervision+.

Indenfor hjælperfag er det en særlig udfordring at arbejde med at finde en balance mellem at hjælpe andre og at tage godt vare på sig selv. Det er ikke "indbygget" i arbejdet, men noget man selv må klare. Denne arbejdsopgave er af stor betydning i forhold til at imødegå stress og udbrændthed. En ubalance kan klares nogen tid, men vil på længere sigt medføre både personlige og faglige omkostninger.

Et vigtigt mål for mig som supervisor er - inden for de rammer, som supervisionen udgør - at støtte deltagerne i bestræbelser på at træffe valg, der kan medvirke til et langtidsholdbart arbejdsliv: Et arbejdsliv, hvor fagligheden og de gode intentioner kommer i spil og kan udfoldes på en måde, så de bliver til gavn for mange: for fagpersonen selv, for arbejdsgruppen, for arbejdsgiveren - og ikke mindst for de mennesker, man har til opgave at arbejde for og med.

Narrativ supervision vægter at skabe forbindelser mellem intentioner og praksis. Gruppemedlemmernes forskellige personlige, faglige erfaringer kan i supervisionen blive en kilde til at udfolde nye muligheder og være med til at skabe værdi både for den enkelte og for hele gruppen. Vi ser på fortællinger fra hverdagsliv og hverdagspraksis. Vi ser både på de fortællinger og beretninger, som bidrager til at fastlåse os i noget uønsket, og på de fortællinger, som ofte skal tales frem, og som bringer områder og kompetencer i spil, som ellers nemt kunne overses.

Vigtige nøgleord:
Nærvær, mening, håb og drømme, anerkendelse, respekt, bevidsthed om magt og position, adskillelse af problem og person, bevidning, flerstemmig identitet, dominerende historier og foretrukne historier.

Eksempler på metoder:
Outsider witness – bevidning, Eksternaliserende samtale, Brug af metaforer, At gøre de gode historier mere fyldige, Finde unikke hændelser, CMM – Coordinated Management of Meaning.

I systemisk supervision lægges der vægt på at tænke i helheder og sammenhænge – fx at se såvel person som problem som en del af relationer, andre systemer og kontekster. Fokus er på at se ressourcer og muligheder og på at finde frem til nye måder at forstå problemet og systemet på. Sproget har en vigtig betydning og kan være fastholdende eller med til at skabe udvikling.

Vigtige nøgleord:
Refleksion, en tilpas forstyrrelse, multivers, cirkulære spørgsmål, nysgerrighed, sproglige handlinger, meta-position.

Eksempler på metoder:
Reflekterende team, Anvendelse af forskellige spørgsmålstyper, Den femte provins, Hypotesedannelse efter Larry Fong-metode.

En kognitiv tilgang vægter at se på sammenhænge og forbindelser mellem tanker, følelser, adfærd og kropsfornemmelser. Man går så at sige ”på opdagelse” under vejledning, og de nye opdagelser giver mulighed for ændringer. Den kognitive terapeutiske tilgang er udvidet med træning i mindfulness, som har fokus på det at være nærværende og til stede i nu’et.

Vigtige nøgleord:
Adfærdseksperimenter, psykoedukation, automatiske tanker, registreringskema, skemata, leveregler, sokratisk dialog, opmærksomhed i nu’et.

Eksempler på metoder:
Skalering, Den Kognitive Diamant, Målsætning og logbog, Adfærdseksperimenter, Systematisk problemløsning, Modellering – Rollespil, Sokratisk dialog, Mindfulness-træning.

Forskelle kan ses som muligheder, der kan komplementere hinanden. Forskelle rummer kimen til erfaringsudvekslinger, nytænkning og faglig/personlig udvikling. Som proceskonsulent ser jeg det som min opgave at facilitere at udvikling i personalegrupper og teams kan finde sted på en måde, hvor alle stemmer virkeligt bliver lyttet til og hvor de enkelte personer i gruppen hver især indgår som betydningsfulde i en proces, der åbner for at se ud over vanernes indhegninger.

Jeg vil som proceskonsulent have et dobbelt perspektiv på ”det, der er” og ”det, der er på vej frem”. Jeg er optaget af at facilitere forandringsprocesser og at befordre at stilstand og konflikter kan skifte retning og energien i stedet kan bruges til at nå fælles resultater på en måde, som er givende og inspirerende for de involverede.

En arbejdsgruppe med indbyrdes splid, spøgelser i skabet og konflikter-på-spring hæmmer effektivitet og udvikling på arbejdspladsen. Nedsat arbejdsglæde, udbrændthed og en stime af udskiftninger i personalet kan være nogle af symptomerne. Jeg er inspireret af ”Deep Democracy” som metode til procesarbejde, men jeg inddrager også andre metoder og trækker på mine mange års erfaring som supervisor for personalegrupper.

Løsningsfokuseret supervision retter sig mod fremtiden. Metoden kan anvendes til at være nysgerrigt undersøgende i forhold til hvad der motiverer og hvad der virker for den enkelte. Det vægtes at have en god arbejdsalliance og løbende at holde øje med om gruppen får noget ud af forløbet.

Vigtige nøgleord:
Forandring, ressourcer, feedback som rettesnor, fokus på det der virker, mål og delmål, fokuspersonens egne ideer om forandring.

Eksempler på metoder:
Målrettet anvendelse af feed-back, ”Små skridt”, Anvendelse af rating-scales.

Metaforer og billeder indgår sprogligt som en vigtig del af narrativ supervision. Ved kreativ supervision tages materialer i brug, som kan supplere og forstærke brugen af ord. Brug af billeder og storytelling hjælper til at skabe en mere rig og nuanceret mosaik af forståelse, og gør det muligt at tale om alvorlige temaer på en lettere måde.

Vigtige nøgleord:
Kreativitet, associationer, metaforer, sansning, nærvær, essens.

Eksempler på metoder:
Brug af billeder, Brug af metaforer, Storytelling.

Metodemæssigt er jeg først og fremmest kreativ og "min egen". Jeg har i mange år fortløbende været i gang med efteruddannelser. Jeg tillader mig at plukke, bearbejde og udvælge. Jeg er optaget af at gøre metoder til "mine egne" frem for at følge manualiserede forskrifter.